Overgangsveje

Den praktiske handlingsplan

Transition Australia — Creative Commons Copyright 2020, Transition Towns Australia Inc

---

Din gruppes tidsplan og kontaktoplysninger

Emne	Dato og klokkeslæt	Vært	Koordinator
1. Introduktion
2. Energi
3. Mad
4. Vand
5. Transport
6. Affald
7. Næste skridt

Navn	Telefon	E-mail	Adresse

Licenseret under Creative Commons – Betingelser på side 31

---

Introduktion

Transition mener, at vi ved at gå sammen på lokalt plan kan:
- at gentænke og genopbygge vores verden
- genopbygge en omsorgsfuld kultur præget af sammenhold
- genfinde kontakten med naturen
- genoprette økonomien
- omskoling og nytænkning af arbejdet

Programmet i denne arbejdsbog er udviklet for at hjælpe dig med at komme i gang med denne omstilling ved at starte med enkle, praktiske ændringer i dit hjem og dine vaner. En sjov rejse mod en mere energibesparende og ressourceeffektiv livsstil, der også hjælper dig med at spare penge, reducere dit CO₂-udslip og minimere din husstands afhængighed af fossile brændstoffer – og som en ekstra bonus forbedrer din sundhed.

Du kan læse mere om Transition-bevægelsen her [1.1] – se bagsiden.

Programmet bygger på syv gruppesessioner. Fem af disse omhandler områder i vores dagligdag, hvor vi nemt kan reducere energiforbruget og spare penge.

Session 1: Kom godt i gang	Session 4: Vand	Session 6: Affald
Session 2: Energi	Session 5: Transport	Session 7: Næste skridt
Session 3: Mad

• Grupperne mødes hver 2.–4. uge i 2 timer, efter at deltagerne har læst kapitlet til det pågældende møde. Der findes supplerende materiale, praktiske handlingsplaner og detaljerede baggrundsoplysninger online til hvert møde.
• Overgangen er demokratisk og inkluderende, så selvom hvert møde kræver en koordinator, en referent og en tidtager, bør disse roller deles og skiftes – hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du finde omfattende vejledninger til mødeledere her [1.2]
• Denne første session handler også om Sunde grupper - at lære at samarbejde godt. Så inden I går i gang – skal I læse retningslinjerne igennem, drøfte dem og blive enige om dem.
• Programmet handler om forandring – så find ud af, hvor du står lige nu, ved at tage en af de online Global Footprint-quizzer [1.3] eller udfylde arbejdsarket i slutningen af denne session.

Retningslinjer for gruppen

Det er vigtigt at blive enige om nogle retningslinjer for, hvordan jeres gruppe skal fungere, så det bliver en mere tilfredsstillende oplevelse for alle. Disse aftaler er til for at styrke sammenholdet og stabiliteten i gruppen og for at skabe en atmosfære præget af gensidig støtte og tillid. Det er vigtigt, at alle gruppemedlemmer i fællesskab godkender disse retningslinjer ved jeres første møde. I kan eventuelt vende tilbage til dem, og I er velkomne til at redigere, tilpasse eller tilføje til dem, som gruppen finder det passende.

✔ Fortrolighed: Vi forpligter os til at respektere fortroligheden af alle personoplysninger, der deles på møderne, og vi forpligter os til ikke at drøfte disse oplysninger uden for gruppen på en måde, der gør det muligt at identificere en person.

✔ Respekt: Vi vil bestræbe os på at sikre, at taletiden fordeles ligeligt mellem teammedlemmerne, og at meningsforskelle tillades og respekteres. Vores evne til at ændre os vil variere afhængigt af en række faktorer, såsom indkomst eller tid, alder eller handicap.

✔ Punktlighed: Vi forpligter os til at møde op til tiden til hver session og til at gå i gang straks, så alle kan få fuldt udbytte af de to timer.

✔ Support: Når det er muligt, vil vi tilbyde praktisk og følelsesmæssig støtte til ethvert teammedlem, der har svært ved at deltage i sessionerne (eller gennemføre opgaverne).

✔ Engagement: Vi forpligter os til at deltage i alle møderne, når det er muligt, og til at give de øvrige gruppemedlemmer besked, hvis vi ikke kan deltage. Hvis en anden deltager i vores sted, sørger vi for, at vedkommende er orienteret om, hvad der er blevet drøftet tidligere. Vi forpligter os desuden til at have læst det relevante afsnit i arbejdsbogen inden hvert møde og til at være parate til at iværksætte nogle tiltag hver gang.

---

Session 1: Kom godt i gang

Vare	Tid
Læs retningslinjerne igennem, drøft dem og bliv enige om dem.	10 min
Præsenter jer selv – hvem der bor i jeres husstand, hvor I bor, og hvordan jeres situation ser ud; om I eller jeres husstand tidligere har beskæftiget jer med bæredygtighedsspørgsmål; hvorfor I har besluttet at deltage i Transition Streets, og hvad I håber på eller forventer at få ud af det.	30 minutter
Brug arbejdsarket på side 2 til at planlægge jeres gruppes tidsplan for diskussionsmøderne – hvor ofte, hvor og hvem der skal lede diskussionen – og udfyld også kontaktoplysningerne.	10 min
Del resultaterne af jeres »Global Footprint«-quizzer med resten af gruppen, og noter, hvilke områder I gerne vil arbejde med eller lære mere om – husk at følge gruppens retningslinjer i jeres diskussion; dette er udgangspunktet for jeres rejse.	30 minutter
Overgangsgrupper er rigtig gode til at hjælpe folk med at udforme en vision for den fremtid, de ønsker sig, og derefter gøre det muligt at tage skridt i den retning. Tag dig tid nu til at forestille dig og beskrive nogle af disse fremtidige verdener.	30 minutter
Inden du afslutter session 1, skal du tage dig tid til at reflektere over, hvordan sessionen er forløbet, overveje, hvilke skridt der kan tages i den næste session, og tænke over, hvordan de andre reagerer og responderer. Tænk på hoved, hænder og hjerte.	10 min

Forestil dig den fremtid, du ønsker at skabe

Luk øjnene og forestil dig, at du går ned ad gaden i 2030.

Bylandbrug: Fødevareproduktionen vil foregå tættere på hjemmet, økologisk og i intensive systemer, der fremmer biodiversiteten, og vi vil alle have de nødvendige færdigheder til at gøre det. Det vil ændre udseendet og atmosfæren i vores byer.

Vand: Samarbejde mellem industri, landbrug og byinfrastruktur med henblik på at indvinde, bevare og fordele frisk, rent vand retfærdigt til lokalsamfundene i overensstemmelse med naturmiljøets behov.

Affald: Lokalsamfundsnetværk, der håndterer uønskede eller overskydende genstande på en cirkulær måde – afvise, reducere, genbruge, reparere, give videre, genvinde, genanvende – tænke nyt.

Frugtbærende træer: Hvorfor skulle vi i fremtiden plante prydtræer, der ikke bærer frugt, når vi i stedet kan plante frugt- eller nøddetræer? Lad os tænke vores byer om som madskove.

Kvarterer: Planlægning og beslutninger, der træffes på en decentraliseret, engageret og bottom-up-baseret måde, hvor regeringens rolle er at støtte de beslutninger, som lokalsamfundene træffer. Netværk, hvor man deler kompetencer, information og opgaver, så alle både får støtte og mulighed for at bidrage.

Fællesskabsenergi: Elproduktion og -distribution vil være i lokalsamfundets hænder, hvilket vil skabe lokale arbejdspladser, sikre lighed på energiområdet og medføre en reduktion af drivhusgasudledningen.

Cykling: En del af en global bæredygtig transport, at lære at reparere cykler, at hjælpe nye cyklister med at få selvtillid og at udvikle CO₂-frie lokale distributionsnetværk.

Affaldshierarkihjulet: Genovervej (i midten) → Afvise, Reducere, Genbruge, Reparere, Gave videre, Genvinde, Genanvende

---

Mit økologiske fodaftryk (arbejdsark)

Sæt en cirkel omkring dit svar, og læg pointene sammen for hvert afsnit.

Fødevarer

	Alle	De fleste	Halvdelen	Nogle	Ingen
1. ___ af min mad er emballeret	100	75	50	25	0
2. Jeg smider __ af min mad ud hver dag	100	75	50	25	0
3. __af min mad er forarbejdet	100	75	50	25	0
4. Jeg komposterer mine grøntsager og frugter	-100	-75	-50	-25	0
5. __af min mad er dyrket lokalt	-100	-75	-50	-25	0

1. Hver uge spiser jeg kød: Mere end 7 gange [600] / Hver dag [400] / Et par gange [300] / Kun æg og mejeriprodukter [200] / Slet ikke [0]

Vand
1. Brusebad eller badekar ___ minutter: >10 [200] / 10 [100] / 4 eller derunder [50] / vaskeklud [25] / Ingen [0]
2. Træk ud i toilettet ___ gange: Hver [50] / Hver [25]
3. Børst tænderne med vand fra hanen til venstre ___: Til [50] / Fra [25]
4. Har et toilet med lavt vandforbrug: Nej [50] / Ja [-50]
5. Har du brusere og vandhaner med lavt vandforbrug: Nej [50] / Ja [-50]

Energiforbrug
1. Vintertermostat indstillet til ___: >23 [150] / 18–21 [100] / 18 eller derunder [-25]
2. Brug opvaskemaskinen: Ofte [100] / Nogle gange [50] / Aldrig [-50]
3. LED-lys: Ingen [50] / Nogle [25] / Alle [-50]
4. Energieffektive apparater: Ingen [50] / Nogle [25] / Alle [-50]
5. Gå ud og sluk for tv’et og lyset: Nej [50] / Måske [25] / Ja [-50]

Herberg
1. Mit hus er: et stort rækkehus [50] / et lille rækkehus [25] / et rækkehus [0] / en lejlighed [-50]
2. Vores andet hjem er: Feriebolig [400] / Udlejningsbolig [200] / Ingen [0]
3. Værelser pr. person: >3 [200] / 2–3 [100] / 1–2 [100] / Ét [-50]

Transport
1. Biler pr. chauffør: 2+ [200] / Én [100] / Halv [0] / Ingen [-25]
2. Den tid, vi bruger bilen: En time eller mere [200] / 30–60 minutter [100] / 0–30 minutter [50] / Ingen [0]
3. Transport til skole/arbejde i bil: Alene [200] / Samkørsel [100] / Bus m.m. [25] / Til fods eller på cykel [0]
4. Bilstørrelse: SUV [200] / Sedan [100] / Bybil [50] / Ingen [-25]
5. Hvert år flyver jeg ___ gange: 2+ [400] / 1-2 [200] / Ingen [0]

Varer og tjenesteydelser
1. Et nyt sæt rent tøj hver dag: Flere gange [100] / En gang om dagen [50] / Nogle gange [0]
2. Bær tøj, der er blevet lappet: Nej [0] / Ja [-25]
3. Mit tøj er altid nyt: Ja [200] / Nogle gange [25] / Nej [-50]
4. Jeg donerer tøj, jeg ikke længere har brug for: Nej [100] / Noget [25] / Alt [-50]
5. __% af mit tøj bliver aldrig brugt: 75% [100] / 50% [75] / 25% [50]
6. Antal par nye sko om året: 7+ [100] / 3–6 [75] / 0–2 [25]
7. Elektroniske apparater i hjemmet: 15+ [200] / 10–15 [100] / 5–10 [75]

Affald
1. Alt mit affald ville fylde ___ liter: 100 [100] / 50 [50] / 15 [25] / Intet [-50]
2. Genanvend papir, dåser, glas og plast: Intet [200] / Noget [100] / Halvdelen [50] / Det hele [-100]
3. Rengør og genbrug ting mange gange: Nej [25] / Ja [-25]
4. Reparér ting, når det er muligt: Nej [25] / Ja [-25]
5. Jeg tager altid mine egne poser med: Nej [25] / Ja [0] / Lader være [-25]
6. Handler online ___ gange om året: 15+ [200] / 10–15 [100] / 5–10 [50] / 0–5 [25]

Læg dine point sammen → I alt ÷ 300 = Jorder → Jorder × 2 = (globale) hektar

Fødevarer	Vand	Energi	Herberg	Transport	Varer	Affald

I alt: ____ Jorder: ____ Hektar: ____

2016: Globalt arealforbrug pr. person (H) og resterende biokapacitet (R)

Land	H	R	Land	H	R	Land	H	R
Australien*	6.6	5.7	USA	8.1	(-4.5)	Canada*	7.7	7.4
Frankrig	4.4	(-2.4)	Japan	4.5	(-3.9)	Kina	3.6	(-2.6)
Brasilien*	2.8	5.9	Indonesien	1.7	(-0.4)	Kenya	1	(-0.5)

Med undtagelse af store, åbne lande (*) har vi allerede et underskud i alle dele af verden. Baseret på regnearket fra Conservation Station og data fra Open Data Platform [data.footprintnetwork.org], herunder oplysninger om Overshoot Day — den dag på året, hvor vi begynder at "spise" Jorden. [1.3]

---

Session 2: Energi

Efterspørgslen efter energi vokser fortsat hurtigere end verdensbefolkningen på grund af:
- stigende levestandard og stigende energibehov i udviklingslandene
- øget opvarmning og afkøling i alle lande som følge af klimaustabilitet
- den kraftige stigning i brugen af eldrevne teknologier

Fossile brændstoffer (kul, olie, gas) dominerer stadig elproduktionen, og disse sektorer bliver stadig mere CO₂-intensive, i takt med at de tilgængelige minedriftkilder udtømmes, og eksporten og transporten af naturgas i store mængder udvides på verdensplan.

På landsplan produceres 81% elektricitet fra kul eller gas og 19% fra vedvarende energikilder — hver især en tredjedel fra vindkraft, vandkraft og solceller på hustage (2019). Sammensætningen varierer fra delstat til delstat:

Stat	Ikke-fornybar	Andel af vedvarende energi
NSW	83% (hovedsageligt sort kul)	17% – vandkraft, vindkraft, solceller på taget, biomasse, store solcelleanlæg
VIC	83% (udelukkende brunkul)	17% – vindkraft, solceller på taget, vandkraft, lidt biomasse
QLD	91% (stenkul, senere gas)	9% – solceller på taget, lidt biomasse, vandkraft, store solcelleanlæg
WA	92% (gas og stenkul)	9% – vind og derefter solceller på taget
SA	49% (gas)	51% – vind- og tagmonteret solcelleanlæg, lidt større solcelleanlæg
TAS	5% (gas)	95% – hydro
NT	96% (gas)	4% – solenergi

Hvor meget energi bruger du?

Din elregning indeholder måleraflæsninger, forbrug (kWh), forsynings- og tilslutningsgebyrer samt sammenligninger med andre husstande. Gå ind på energymadeeasy.gov.au for at se en detaljeret sammenligning opdelt efter postnummer og årstid. Arbejdsark: [2.1]

Hvor går energien hen i hjemmet? Opvarmning 14% · Køling 25% (delt med belysningsdelen) · Belysning · Madlavning 8% · Varmt vand 25% · Hvidevarer · TV/spil 14% (omtrentlig fordeling ifølge skemaet) — vores klima er gunstigt, og de større husholdningsapparater og systemer er ret energieffektive (tjek energimærkaterne), men varmtvandssystemerne er ofte af ældre teknologi, og apparater i standbytilstand er store energislugere. Mere: [2.2]

Tips til at spare energi derhjemme uden eller med meget lave omkostninger

Opholdsrum
- Om sommeren kan du holde det køligt ved at lukke vinduer, døre, gardiner og persienner.
- Brug ventilatorer i stedet for klimaanlæg; indstil klimaanlægget til 26 °C.
- Sørg for naturlig tværstrømsventilation, når solen ikke skinner direkte på huset.
- Om vinteren kan du mindske træk ved at lukke vinduer, døre og trække gardiner for.
- Indstil centralvarmen til 18 °C, klæd dig varmt på, og brug tæpper og plaider.
- Sæt LED-lamper op, og sluk dem, når de ikke er nødvendige.
- Sluk for apparaterne ved stikkontakten — de fleste bruger strøm i standbytilstand.

Køkken
- Sørg for, at der er rigelig plads omkring køleskabet for at sikre optimal effektivitet.
- Kontroller køleskabets dørpakninger; sørg for, at døren er godt lukket.
- Undgå at fylde køleskabet/fryseren for meget.
- Brug låg på gryder og pander for at forkorte tilberedningstiden.
- Vent, til opvaskemaskinen er fyldt, før du sætter den i gang.

Badeværelse og vaskerum
- Brug koldt vand til at vaske hænder og tøj.
- Brug en tørresnor i stedet for tørretumbleren.
- Indstil varmtvandet til 60 °C; brug varmt vand med måde.
- Vent, indtil vaskemaskinen er fyldt helt op.
- Monter brusehoveder med lavt vandforbrug og luftblandere på vandhanerne.
- Kortere brusebade — højst 4 minutter; brug et ur.

Svømmebassiner
- Brug et poolovertræk; installer en effektiv filterpumpe.
- Hvis der skal opvarmes, skal der anvendes solvarme.
- Brug kun den belysning, der er nødvendig af sikkerhedsmæssige årsager.

Planlagte udgifter til energibesparelser i hjemmet

Opvarmning og køling (21% i energiforbrug)
- $$ Tætn mod træk og sørg for ventilation — tætn sprækker, monter selvlukkere, dæk ildsteder til, brug tæpper/gulvtæpper.
- $$$ Isolering — loft til R4,1, gulv til R2,25, vægge til R2,4.
- $-$$ Skygge og ventilation — skyggegivende træer, verandaer, skodder.
- $-$$$ Termoruder — lige fra krympefolie til færdigmonterede termoruder.
- $$ Personlige ventilatorer — lofts-/zoneventilatorer i stedet for store zonesystemer.

Belysning (8%)
- $ LED-lamper (10 gange mere effektive).
- $$ Solcelledrevne LED-ovenlys i brugsrum.
- $-timer-/bevægelsessensor-afbrydere.
- $$ Omslutning — én lampe pr. afbryder.

Madlavning (8%)
- $ Mini-elektriske apparater — små ovne, mikrobølgeovne, riskogere og sandwichmaskiner, der sikrer effektivitet på kort tid.
- $$ Induktionskogning — mindre varmetab og CO₂ end ved gas.

Varmt vand (25%)
- $-termostatstyring — 40 °C til brusebad, 50 °C til opvask.
- $$$ Varmtvand fra varmepumpe — meget effektivt; kan fungere som et solcelle-"batteri", hvis det tilsluttes et solcelleanlæg, og indstilles til at opvarme ved middagstid.

Hvidevarer (25%)
- $$-$$$ Udskift — sammenlign energiklasser, alder og reparationsomkostninger (f.eks. frontlæsset vs. toplæsset, fryser med liggende rum vs. fryser med opretstående rum).
- $ Placering og ventilation af køleskabe og frysere.
- Ingen udtjente genstande — lufttørre, feje sammen, sælge/give væk, låne via »tingbiblioteker«.

TV og spil (14%)
- $-strømregulatorer til reduktion af standby-forbruget.
- $-timere til at begrænse brugen.
- Nul — udforsk andre aktiviteter.

Solenergi og vedvarende energi

At skifte til "grøn strøm" hos din leverandør sparer ikke penge, men sikrer en større andel af vedvarende energi. Solcelleanlæg til privat brug, der er monteret på taget og tilsluttet elnettet via en inverter, findes nu i over 2 millioner hjem (17% på landsplan). De fleste delstater tilbyder tilskud; tilbagebetalingstiden kan være så kort som seks år.

Udfordringer

• En uge: Aflæs måleren, vent en uge, og aflæs den igen. Hvor meget er forbruget faldet? Var det en stor nedgang?
• En uge/dag: Undvær tv, lys og varme.
• En uge: Der må højst være én lyskilde tændt pr. person ad gangen (af hensyn til sikkerheden).
• Sjov for børn: 1 kWh ≈ en "tjener" i en time. Hvor mange "tjenere" bruger din husstand om ugen? En skive ristet brød ≈ 1 tjener; et par timers tv hver aften ≈ 4 tjenere/uge; en elkedel ≈ 1 tjener; en tur med sporvognen ≈ 2 tjenere. Mere: [2.3]

Forslag til undervisningsplan

Vare	Tid
Kom på omgangshøjde	10 min
Gennemgang af energi	30 minutter
Lavomkostningsforanstaltninger	30 minutter
Planlagte udgifter	30 minutter
Udfordringer og sjove ideer	10 min
Reflekter (hoved, hænder, hjerte)	10 min

Yderligere oplysninger: [2.4]

---

Session 3: Mad

Den globale fødevareproduktion fordobledes fra 1960 til 2000 takket være det industrialiserede landbrug; der forventes en yderligere stigning på 70% frem til 2050. De økologiske omkostninger ved fødevarer, der er uden for sæsonen, importeret og færdigpakket, er enorme — 30% af vores økologiske fodaftryk:
- forarbejdning, emballering, transport, oplagring og bortskaffelse af affald forbruger fossile brændstoffer og energi
- Monokultur udpiner jorden og forårsager erosion
- modificerede afgrøder med "højt udbytte" kræver gødning og plantebeskyttelsesmidler fremstillet af olie
- industrialiseringen medfører en koncentration af ejerskab og kontrol
- Praktiske emballager kræver salt og fruktose samt farvestoffer af markedsføringsmæssige årsager
- Storskala landbrug kræver faste, store mængder vand

Mere: [3.1]

Fødevareaudit

Hold styr på din typiske sammensætning af fødevaretyper (kød, grøntsager, frugt, mejeriprodukter, korn, fisk, nødder) fordelt på morgenmad, frokost (arbejdsdag/weekend), aftensmad og mellemmåltider. Fuldstændig detaljeret oversigt: [3.2]

Før en maddagbog i en uge, hvor du noterer: oprindelse (importeret/australsk/lokalt-hjemmedyrket), emballagetype, forarbejdningsgrad, affaldsandel og energiforbrug til tilberedning. Beregn procentdelene, og brug en sæsonbaseret madguide [3.3] til at vurdere, i hvor høj grad dine måltider er "sæsonbaserede/solopvarmede" i forhold til "fossilt drevne" (uden for sæsonen/drivhusdyrkede).

Spørgsmålene omkring mad

Fødevarekilder
- Fødevarekilometer: En undersøgelse fra Melbourne af 29 almindelige fødevarer viste, at den samlede transportafstand udgjorde 70.803 km — to gange rundt om jorden. [3.4]
- Pesticidrester: æbler 15%, salat 4%, brød 2% [3,5] — monokultur tiltrækker skadedyr og ukrudt; industrialiseringen medfører øget udnyttelse af arbejdskraften og problemer med dyrevelfærd i fabrikslandbruget.
- Lokalt og hjemmedyrket: Lær dine producenter at kende, hold pengene i lokalområdet — men sørg for at forstå, hvad "økologisk", "kemikaliefri", "biodynamisk" og "permakultur" egentlig betyder. [3.6]

Emballagetyper
Nogle emballagetyper mindsker spild (op til 20% mad, der ellers ville gå til spilde) [3.7], men bør være fuldt genanvendelige eller kunne genbruges — tjek myndighedernes mærkningsstandarder og programmer som REDcycle. [3.8] Gør det selv: køb lokalt eller fødevarer med kort transportvej, medbring dine egne poser/beholdere, brug indpakning af bivoks eller silikone.

Forbehandling
- Rå & frisk: Hygiejne og opbevaring er vigtige — vask forberedelsesområderne og råvarerne. [3.9]
- Halvforarbejdet: tørrede frugter, frugter på flaske, frugter på dåse, marmelade — tjek ingredienslisten. [3.10]
- Klar til at spise: forarbejdede fødevarer — med et højt indhold af salt, sukker, farvestoffer og smagsstoffer. [3.11]

Affaldskomponent
- Komposterbar: skræller/afskæringer; Bokashi-gæringen omfatter kød, mejeriprodukter, æg, kaffe og papirhåndklæder. [3.12]
- Alt, hvad der er spist: Planlæg portionerne og resterne for at undgå spild. [3.13]
- Vandspild: planlæg indsamling/genbrug i forbindelse med dyrkning af fødevarer.

Energi til madlavning
Tilbered flere måltider på én gang; overvej at bruge trykkoger, sæt med matchende gryder, mikrobølgeovn samt sol- eller turboovne. [3.14]

Udgifter til mad

• Ingen Gratis mad — madbyttegrupper, apps til overskudsprodukter, guerilla-havearbejde, affaldssøgning. [3.15]
• Nil-$ Bliv vegetar — plantebaseret landbrug er 20–50 gange mere effektivt end kødproduktion og udleder 5–30 gange mindre drivhusgasser. Prøv kødfri måltider eller mindre portioner; sæt kvalitet før mængde, og vælg græsopdrættet frem for kornopdrættet.
• $$ Bæredygtige fisk og skaldyr — brug en guide til bæredygtige fisk og skaldyr. [3.16]
• $ Bondemarkeder, madbyttearrangementer, salg direkte fra gården, fælleshaver. [3.17]
• $-$$ Handl via OpenFoodNetwork.org — specialbutikker, grossister, andelsforeninger, økologiske gårde. [3.18]

Dyrk dine egne
- $ Have i krukker til små områder — krydderurter, salat, jordbær, dværgtomater, chilier.
- $ No Dig Garden — en "lasagne" af brune (kulstof) og grønne (kvælstof) lag på vådt avispapir.
- $$ Forstads-bush-tucker — muntries, fingerlime, warrigal-grøntsager, æblebær, pig-face, midgen-bær, havselleri; riberry- og macadamia-træer til større arealer. [3.19]

Affald og kompost
- $$ Ormefarm — tragtformet til en 3-lags struktur; Tiger- og Indian Blue-orme komposterer køkkenaffald og producerer flydende gødning.
- $$ Bokashi-systemet — udvider komposteringen til tilberedte fødevarer, kød, mejeriprodukter, æg, kaffe og papirlommetørklæder.

Forlængelse af holdbarheden
- $-$$ Konservering af fødevarer — sæt til aftapning, konserveringsglas, tørreapparater. [3.20]
- »Nil Minimalism« — sørg for at skifte ud i lageret, undgå at overfylde køleskabet, opbevar kartofler og løg mørkt, køligt og adskilt (de afgiver gasser og ødelægger de andre fødevarer, ligesom bananer).

Bemærkning om vand: I Melbourne ligger husholdningernes gennemsnitlige vandforbrug på 262 liter om dagen, men maden til den pågældende husholdning bruger 475 liter om dagen. [3.20]

Udfordringer

• Et måltid: Køb alt lokalt (måske bare fra dit lokale landmandsmarked).
• For evigt: Start med én kødfri dag, og prøv så at indføre flere.
• En måned: Udfør en spørgeundersøgelse blandt naboerne via postkassen om kompostering, høns og ormefarme; iværksæt et program til deling af madaffald.
• En weekend: Besøg en fælleshave, et fødevarekooperativ, en økologisk gård eller en helfødevarebutik via OpenFood Network.
• I løbet af året: Slå »Permablitz« op.
• Sjov for børn: Gård med gulerodstoppe, frøplanter i æggebakker, egen have, illustreret opskriftsbog fra gaden.

Forslag til undervisningsplan

Vare	Tid
Kom på omgangshøjde	10 min
Anmeldelse af mad	30 minutter
Spørgsmål vedrørende mad	30 minutter
Planlagte udgifter	30 minutter
Udfordringer og sjove ideer	10 min
Reflekter	10 min

---

Session 4: Vand

Kun 2,51 TP3T af verdens vand er ferskvand; to tredjedele er bundet i sne og is, en tredjedel findes under jorden, og kun 0,31 TP3T er tilgængeligt i form af regn, floder og søer. Klimaforandringerne gør regnfaldet mere uforudsigeligt — vandbesparelse er afgørende.

Størstedelen af ferskvandsforbruget går til landbruget; andre sektorer omfatter fremstillingsindustrien, el- og gasforsyning, minedrift (QLD/WA) samt erhvervsvirksomhed. Det nationale gennemsnitlige forbrug pr. husstand er 262 liter pr. dag pr. person, hvilket varierer fra delstat til delstat:

Stat	L/dag/person	Stat	L/dag/person
NSW	204	WA	322
VIC	177	TAS	189
QLD	214	NT	602
SA	177	ACT	209

Vandregningen viser måleraflæsninger, service- og forsyningsgebyrer samt sammenligninger med det foregående år og andre husstande. Arbejdsark: [4.1]

Hvor bruger du vand derhjemme? [4.2] — Brusebad 29% · Udendørs 25% · Vandhaner 19% · Vaskemaskine 14% · Toilet 12% · Opvaskemaskine 1%

Når du vælger husholdningsapparater, skal du kigge efter mærkaten med vandforbrugsklassen.

Hvorfor skal man spare på vandet derhjemme?

• Reducere energiforbruget/drivhusgasserne: Det kræver energi at pumpe, rense og opvarme vand. [4.3]
• Miljø og dyreliv: Bevidstheden om vandforbruget i hjemmet smitter af på bredere forbrugs- og politiske valg.

Tips til at spare på vandet derhjemme – uden eller med meget lave omkostninger

Overalt, hvor der er en vandhane
- Udbedr lækager; luk for vandet, når det ikke er i brug; opsaml og genbrug rent vand; monter lufttilførere/vandbesparende brusehoveder.

Køkken
- Skyl ikke under rindende vand — brug en spand eller en ekstra vask; gem vandet fra grøntsagsvask til planter; brug køleskabets afrimningsfunktion i stedet for rindende vand; vent, til opvaskemaskinen er fuld (moderne opvaskemaskiner bruger mindre vand end håndopvask).

Badeværelse
- Brusebadshoved med lavt vandforbrug; luk for vandet, mens du børster tænder; brusetimer (3–4 minutter); vask i håndvask eller med svamp; opsaml det kolde brusevand, inden det bliver varmt; undgå badekar (eller brug så lidt vand som muligt til børn).

Toilet
- To-knaps cisterne med lavt skyl; indsatser til gamle cisterner; skyl kun, når det er nødvendigt.

Tøjvask
- Tjek, om det er nødvendigt at vaske en fuld maskine; 4-stjernet vand- og energieffektiv frontbetjent vaskemaskine; fulde vaskemængder, de rigtige indstillinger.

Udendørs
- Omlæg haven — udskift græsplænen eller lad den blive brun om sommeren; plant lokale, tørketolerante arter; vand grundigt, men sjældent; læg et tykt lag barkflis; feje stierne i stedet for at spule dem; vand med håndvandkande, og hold øje med sprinklerne; brug poolovertræk, patronfiltre og suppler med regnvand.

Planlagte udgifter til vandbesparelse i hjemmet

Gråt vand (badeværelser/vaskerum, nogle køkkener — dog ikke toiletter/opvaskemaskiner)
- $ Tragtformede afledere til gråt vand (ikke til spiselige planter). [4.4]
- $$$ Gråvandssystemer — bundfældning/filtrering/rensning til brug i hele haven. [4.5]

Opsamling af regnvand
- $$ Afledere til regnvandsrør til havebede/tanke. [4.6]
- $$$-tanke — kræver flade, stabile underlag (1 liter vand = 1 kg), rent indløbsvand; der kan være behov for en pumpe (1 m højde ≈ 1,4 PSI mod 40 PSI fra en havehane).
- $$ Afvandingsrender — omlægning af vandløbet i haven, mini-dæmninger/barrierer. [4.7]
- ⚠️ Advarsel: Stående vand er grobund for myg.

Havebede
- $$-$$$ Vandsugende bede — vandtæt membran, indløbsrør, sand-/gruslag, geotekstil, jordlag; vandet stiger op via kapillærvirkning. [4.8]
- $-$$ Vandslanger — overjordiske drypslanger, underjordiske slanger med slidser, dryp-/mikrosprøjtesæt.

Udfordringer

• En dag: Fyld en spand på 10–15 liter pr. person; undgå at tænde for vandhanen (FN’s mål: 20 liter pr. dag pr. person).
• En uge/dag: Registrer og mål alt forbrugt vand; sammenlign med det statslige gennemsnit.
• En uge: Omstrukturere vaner i forbindelse med vask, brusebad og opvask samt placere planter, så vanding foregår effektivt.
• Sjov for børn: Sange til et 3-minutters brusebad; vælg en indfødt plante; feje stier og vande med hånden.

Forslag til undervisningsplan

Vare	Tid
Kom på omgangshøjde	10 min
Anmeldelse: Vand	30 minutter
Lavomkostningsforanstaltninger	30 minutter
Planlagte udgifter	30 minutter
Udfordringer og sjove ideer	10 min
Reflekter	10 min

---

Session 5: Transport

Transport (personbiler, lastbiler, offentlig transport, indenrigsflyvninger, skibsfart) tegner sig for 18% af drivhusgasemissionerne, hvilket kun overgås af elproduktionen (33%), og stiger med 10% pr. årti. Personbiler, varevogne, pickupper og lette lastbiler står for omkring halvdelen heraf (svarende til hele Queenslands emissioner fra kul- og gasbaseret elproduktion) på grund af:
- nogle af verdens mest forurenende biler (ingen emissionskrav, mange gamle og ineffektive biler)
- stor bilbrug — 87% kører i bil til skole/arbejde (kun 5% med offentlig transport, 5% til fods, 1% på cykel); 8.800 km/person i landsgennemsnit
- lav udnyttelse af den offentlige transport, selvom den er ca. 1/3 billigere pr. km end de samlede bilomkostninger, samt underfinansieret infrastruktur

I henhold til Klimarådets I venten på det grønne lys: Bedre byplanlægning, investeringer i offentlig transport, omstilling til aktiv transport og offentlig transport samt elbiler, busser og tog drevet af vedvarende energi kan tilsammen reducere den globale udledning af drivhusgasser med 15-40% i forhold til en »business-as-usual«-scenarie inden 2050 (IPCC 2014). [5.1]

Arbejdsark om transportmix

Registrer km eller ✓ for bil/pickup/SUV/varevogn, sporvogn/bus, tog/letbane, cykel/til fods, samkørsel/delebil, leveringer — mandag til søndag samt rejser til udlandet, mellem delstater og lokale ferieture. Sæt ring omkring valg, der er påtvunget af dårlig byplanlægning eller sikkerhedshensyn; sæt et stort kryds, hvor god planlægning har understøttet dit valg.

CO₂-udledning fordelt på transportform

Anslået gCO₂/passager-km (fulde køretøjer = bedre): Fly (højest) > Bybus > Stor bil (1,5 passagerer) > Lille bil (1,5) > Motorcykel > Stor bil (4) > Intercity-bus > Lille bil (4) > Tog > Cykel (lavest). Gods gCO2/kg-km: Luftfragt (højest) > Sættevogne > Vareleveringsbiler > Tog > Søfragt (lavest). En dieselbybus har i gennemsnit kun 12 passagerer pr. tur. Mere: [5.1.1]

Tips til effektiv transport

Gå eller cykel: 50% af ture er under 2 km — det går ofte hurtigere på cykel end i bil, og derudover er der fordele i form af motion og mental sundhed.

God kørsel (når det er nødvendigt)
- Kontroller dæktrykket (for lavt dæktryk øger brændstofforbruget 3% og forkorter dækkenes levetid).
- Få bilen serviceret regelmæssigt (en velindstillet bil bruger 15% mindre brændstof).
- Sæt farten ned — ved 90 km/t forbruges der 25% mindre brændstof end ved 110 km/t.
- Lad ikke motoren køre i tomgang i mere end 10 sekunder; kør jævnt.
- Ved hastigheder under 70 km/t bør man åbne vinduerne i stedet for at bruge klimaanlægget (klimaanlægget øger brændstofforbruget med 10%; ved hastigheder over 70 km/t koster det mere at køre med åbne vinduer på grund af luftmodstanden).
- Sørg for, at tankdækslet er lukket ordentligt; kør med så lidt bagage som muligt (50 kg ekstra øger brændstofforbruget med 2%); tag tagbøjlerne af, når de ikke er i brug.

Planlæg i god tid
- Saml dine ærinder; overvej at ringe eller sende en e-mail i stedet for at tage af sted.
- Brug Google Maps til at sammenligne mulighederne for at gå eller tage offentlig transport, herunder parkeringsomkostninger og -tid.
- Overvej at benytte samkørsel; sørg for, at dit rejsekort altid er opladet.

Planlagte udgifter til bedre transport

Cykler: $ almindelige cykler (korrekt monteret) · $$ elcykler · $$$ ladcykler (kan erstatte en familiebil). Mere: [5.2]

Hybrid- og elbiler
- $$ Benzinhybrider — elmotoren understøtter benzinmotoren ved ineffektive omdrejningstal; oplades under kørslen.
- $$$ Plug-in-hybrider — primært eldrift med benzinstøtte ved stor belastning; opladning hjemmefra eller ved hurtigladestationer.
- $$$$ Elbiler — fuldt batteridrevne, typisk rækkevidde på 200–300 km, hurtige og smidige. [5.5]

Bildeling: Ingen samkørsel · $-samkørsel [5.3] · $-bildelingstjenester (lavere omkostninger til ejerskab og vedligeholdelse) [5.4]

Ferier: Lokalt er bedst — det styrker den lokale økonomi og spreder turismeudgifterne.

Udfordringer

• En uge: Rejsejournal → kort på Google Maps → finde de udeladte gå- og transportmuligheder.
• En weekend: Besøg en butik, der forhandler cykler, elcykler og ladcykler.
• En weekend: Planlæg en picnicudflugt med offentlig transport.
• I gang: Arranger en "gående skolebus"."
• Når som helst: Planlæg en ferie i nærheden.
• Sjov for børn: Indkøbsture på hjul (cykler, løbehjul, skateboards – ja, endda en trillebør).

Pladssammenligning: 1 togvogn (54 m²) = 4 busser (144 m²) = 200 biler (1500 m²) = 1 cykelsti (400 m²), alt sammen til 200 personer.

Forslag til undervisningsplan

Vare	Tid
Kom på omgangshøjde	10 min
Gennemgang af transport	30 minutter
Effektiviseringstiltag	30 minutter
Planlagte udgifter	30 minutter
Udfordringer og sjove ideer	10 min
Reflekter	10 min

---

Session 6: Affald og forbrug

Det årlige affaldsforbrug udgør 3.300 kg pr. person — en tredjedel fra husholdninger, en tredjedel fra erhverv og en tredjedel fra bygge- og anlægssektoren. I alt ~53% genanvendt/genbrugt, varierende efter type: Bygningsaffald 72% · Grønt affald 54% · Aske 43% (hovedsageligt veje) · Farligt affald 27% · Papir 60% · Metaller 90% · Plast 12% · Andet 80% (inkl. landbrugsaffald) · Glas 57% · Tøj 4%.

Vi bruger omtrent 70 gange så mange råvarer som det endelige kilo "affald" — og en stor del af affaldet er slet aldrig blevet brugt (1/5 af den indkøbte mad bliver aldrig spist). Mere her: [6.1]

Fakta fra ABC’s "War on Waste" [6.2]

• 85% blødt plast fra poser og emballage ender på lossepladsen.
• Ca. 1/3 af husholdningsaffaldet udgøres af madaffald.
• Supermarkeder og detailhandlere sender årligt ca. 170.000 ton fødevarer til lossepladsen.
• 3/4 af det købte tøj smides ud inden for et år (2.700 liter vand pr. stykke tøj).
• Der bruges årligt 1 milliard engangskaffekopper i Australien, som ikke genbruges.
• Glas kan genbruges i det uendelige, men kun 56% genbruges.
• Der købes 1 milliard plastvandflasker om året — kun 20% genbruges.
• En skole sendte 9 ton om ugen til lossepladsen, hvilket kostede $2.300 om måneden.

Kontrol af affaldsbeholdere

Vurder, hvor fulde dine røde (almindeligt affald), gule (genbrug) og grønne (haveaffald/FOGO) skraldespande typisk er på afhentningsdagen.

Affaldshierarkiet

undgå og reducere (afvise, genoverveje, reducere) → genbrug → genanvende (genanvende, omdanne) → genvinde energi (affald og kompost, genbrug) → behandle [byrådet] → bortskaffelse [byrådet]

De oprindelige 3R’er satte gang i indsatsen, men fjernede ikke affaldet fra systemet. Den nuværende politik lægger først og fremmest vægt på at undgå affald.

Afvis, genovervej og reducer
- Undgå at bruge plastikposer; tag genanvendelige poser eller beholdere med.
- Afvis dårligt sammensatte tilbud; prøv andre forhandlere.
- Tænk nyt om indkøb — besøg landmændsmarkeder, lokale leverandører, og still spørgsmålstegn ved produktionsmetoderne.
- Genoverveje tjenester og bekvemmeligheder for at reducere materiale- og energiforbruget.
- Tænk dig godt om, før du køber noget — er det et reelt behov, eller er det bare en reaktion på reklamer?.
- Brug naturlige rengøringsmidler (eddike/citronsaft, natron) i stedet for kemikalier.
- Undgå PVC (dioxiner er kræftfremkaldende under fremstilling, brug og bortskaffelse).
- Aflever overskydende emballage fra forbrugsvarer og elektronik.
- Foretræk genbrugsmaterialer; støt den cirkulære økonomi.
- Vælg biologisk nedbrydelige alternativer.

Genbrug
- Varer med lang levetid — genopfyldelige flasker, madkasser i rustfrit stål, bestik i metal, stofservietter/lommetørklæder.
- Undersøg, om produktet kan repareres, genbruges, er giftigt og har lang holdbarhed, inden du foretager større indkøb.
- Hjemmelavede indkøbsposer, indpakningsklude af bivoks.
- Butikker med løsvarer, hvor man kan genopfylde rene beholdere (bl.a. vin og mælk).

Genplacering, genbrug (genanvendelse)
- Velgørenhedsbutikker, Gumtree, Freecycle.org, Facebook-grupper i nabolaget.
- Loppemarkeder/byttemarkeder.
- Genbrug gamle møbler og materialer — kopper med skår som krukker, lagener som klude, kufferter som dyresenge, knust keramik som mosaikfliser, madrasfjedre som lodrette plantekrukker.

Råd og kompost, genbrug
- Kompostbeholder eller Bokashi (kan også bruges til kød, mejeriprodukter, æg, kaffe og papirlommetørklæder).
- Pap/avispapir som ukrudtsdække eller som tilsætning til kulstofrig kompost/barkflis.
- Planlæg adskillelse af gråt vand til dyrkning af fødevarer.
- Genanvend glas separat for at undgå forurening.
- Skil genstande til kunst/legetøj ad; genbrug kun rene dele.

Behandling og bortskaffelse (det, du ikke selv kan klare)
- Genvindingsprogrammer for affald — Cartridges 4 Planet Ark, Mobile Muster, indsamlingssteder for lysstofrør.
- Kommunens indsamling af elektronikaffald, maling og olie.
- Offentlige hjemmesider (f.eks. Sustainability Victoria) til søgning efter bestemte emner. [6.3]

Andre nye idéer og tiltag

• »Buy Nothing Project« — et globalt netværk baseret på gaveøkonomi; prøv at gå 7 dage uden at købe noget. [6.4]
• Repair Cafe & Fix-It — gratis mødesteder i lokalsamfundet, hvor man kan udføre reparationer, med værktøj og frivilliges ekspertise. [6.5]
• Zero Waste-festivaler — genanvendeligt service + opvaskestationer; en festival med 16.000 deltagere over fire dage reducerede mængden af affald til deponering fra 16 ton til én 240-liters affaldsspand. [6.6]
• Værktøjsbibliotek / Tingbibliotek / Delingsskure — udlån af værktøj og husholdningsartikler på abonnementsbasis.
• Fællesskabsindsats mod affald — Ulovlig affaldsdumping koster de lokale myndigheder ~$70M om året; organisationer som Clean Up Australia, Adopt-A-Road og Riverkeepers; apps som Snap Send Solve. [6.7]

Udfordringer

• En uge: Erstat kommercielle rengøringsmidler med naturlige alternativer (borax, eukalyptusolie, citronsaft, eddike, salt).
• En måned: Engangsredskaber til dagbogen; overvej at dele eller donere dem.
• En måned: Tag quizzen om affaldsindsamling igen — er affaldsmængden blevet mindre?
• Sjov for børn: Lommepenge fra genbrugsbutikken; hobbydag med genbrugsmaterialer; oprydning af legetøj og spil (beholde, give væk eller donere).

Forslag til undervisningsplan

Vare	Tid
Kom på omgangshøjde	10 min
Gennemgang af affald	30 minutter
Hvor stod du (Kampen mod spild)	30 minutter
Affaldshierarkiet	30 minutter
Udfordringer og sjove ideer	10 min
Reflekter	10 min

---

Session 7: Næste skridt

Transition Town-bevægelsen opstod i 2004 og anvendte permakulturprincipper [7.2] på problemet med Peak Oil [7.3] — hvordan ville lokalsamfundene overleve, hvis billige fossile brændstoffer blev en mangelvare? Samfund, der skabte en fælles vision om en energiuafhængig fremtid, opdagede, at enkeltpersoner, gader, kvarterer, virksomheder og lokale myndigheder hver især bidrog til at realisere den. Omfanget er siden blevet udvidet til at omfatte klimaforandringer og globaliseringens sociale, civile og økonomiske ustabilitet, men den samme tilgang med en fælles vision fungerer stadig. [7.1]

Miljøforskere taler om Vendepunkter (kaskadeagtige miljøændringer) og Adfærdsmæssige afsmittende effekter — små personlige ændringer, der udløser yderligere handlinger inden for samme eller beslægtede kategorier (f.eks. fører vandbesparelse til en omlægning af haven; affaldssortering fører til et større engagement i energispørgsmål). Afledte effekter er stærkest, når de ses eller deles af andre.

Dreje-, vippe- og overløbspunkter

Tænk tilbage på de tidligere sessioner – hvilke tiltag førte til yderligere handlinger, både på det personlige plan, i familien og blandt venner og naboer, inden for områderne energi, mad, vand, transport og affald?

Modstandsdygtige lokalsamfund

Den nationale strategi for katastrofeberedskab (NEMC, 2009) fremhæver fire centrale elementer:
1. Fungerer godt under pres — medlemmerne er engagerede og samarbejdsvillige.
2. Vellykket tilpasning — positiv reaktion på forandringer, fokus på kapacitet og ikke kun på sårbarhed.
3. Selvstændighed og selvforsyning — uden afhængighed af lange forsyningskæder eller ekstern finansiering.
4. Social kompetence — tillid, samarbejde, stærke relationer.

En handlingsplan for aktivisme
1. Øv jer i at arbejde sammen — fra små projekter (fælleshave) til store (bæredygtighedsfestival); fokuser på at lytte, delegere og dele.
2. Udvikle elevernes færdigheder generelt — ansæt dygtige lærere, arranger foredrag, filmvisninger og tilvejebring undervisningsmaterialer.
3. Opbyg mikronetværk og mesh-kommunikation — lokaliser systemerne, og brug teknologien til at skabe gennemsigtighed.
4. Lad os være mennesker sammen — integrer mangfoldighed, udjævn hierarkier, lyt og inddrag hinanden.

Hvor aktive er vi egentlig?

Find en balance mellem personlig kapital og overskud — din tid, energi, penge og stresstolerance varierer afhængigt af arbejde, livsfase, familie og mental sundhed. Det er helt i orden at bruge kapital på et vigtigt projekt i en periode, men sørg for at give dig selv tid til at genopbygge den. Udbrændthed som følge af aktivisme er en reel ting.

Niveau	Beskrivelse
Integreret aktivisme	Kommer til udtryk gennem hverdagens adfærd — arbejde, hjemmet, indkøb, tøj og valg af transportmidler. Lavt overskud.
Støt aktivisme	Frivilligt arbejde i organiserede gruppeaktiviteter — fælleshaver, indsamlinger, arbejdsdage, sociale medier. Et beskedent overskud.
Engageret aktivisme	Faste, planlagte frivilligaktiviteter — reparationscaféer, oprydningskampagner, permablitz, madbanker, informationsaftener. Stort overskud.
Planlagt aktivisme	Arbejdsopgaver som arrangør og frivillig — bæredygtighedsarrangementer, Repair Café/»Library of Things«-teams, demonstrationer. Stort overskud, træk på egenkapitalen.

Kompetencevurdering

Sæt kryds ved de færdigheder, du har (uanset niveau — fra begynder til ekspert) inden for følgende områder: Tøj, Havearbejde, Transport, Dyrehold, Byggeri, Energiforbrug, Madlavning, Husholdning, Friluftsliv, Velvære, Leg/Kreativitet, Kommunikation (undervisning/skrivning/lobbyvirksomhed/PR), Familie (omsorgsroller). Den fulde tjekliste findes i kildearbejdsbogen — brug den til at kortlægge, hvad din gruppe/gade kan bidrage med.

Grupper og aktiviteter

Extinction Rebellion · Fridays for Future · School Strike 4 Climate · 350.org · Get-Up · Avaaz.org · RenewEconomy · Friends of The Earth · Byhold/Gadehold · Permakultur/Permablitz · Repair Cafe Australia · Gadebibliotek/Lillebibliotek · Boomerang Bags · Melbourne/Brisbane Free University · Tidsbank · Fælleshaver/Bæredygtige haver

(Yderligere links skal indsættes af de lokale grupper.)

Forslag til undervisningsplan

Vare	Tid
Kom på omgangshøjde	10 min
Gennemgang af afsmittende effekter	30 minutter
Modstandsdygtige lokalsamfund og overskud	20 min
Kompetencevurdering	30 minutter
Grupper og aktiviteter	20 min
Reflekter	10 min

Send feedback om håndbogen eller sessionerne til Transition Australia.

---

Sådan bruger du denne håndbog

Denne håndbog er en del af en samling af ressourcer fra Transition Towns Australia. Referencenumre som [1.1] henviser til yderligere oplysninger/links på www.transitionaustralia.net — søg på varenummeret, eller gå til Ressourcer → Overgangsveje for at gennemse hele ressourcebanken.

Kommentarer og feedback: . Hvis du vil bruge, tilpasse eller oprette din egen gruppe med denne håndbog, står de gerne til rådighed.

Licenseret under Creative Commons — Navngivelse, Ikke-kommerciel, Del på samme vilkår 4.0.

Taknemmelighed: Inspireret af tidligere udgaver af »Transition Streets« (Australien, Storbritannien, USA). En særlig tak til Transition Newcastle (NSW) og den nationale arbejdsgruppe for Transition Streets (NSW/VIC): Aaron Hodgson, Alicia Martin, Allan Evans, Ben Ewald, Cathy Stuart, Christine Bruderlin, Emily Grace, George Stuart, Gillian Harris, Graeme Stuart, Hunter Water, John Merory, Julie French, Karen Toikens, Lesley Edwards, Liza Pezzano, Mary Stringer, Maureen Beckett, Max Wright, Rebecca Tyndall, Rosemary Nugent, Tom Danby, Tony Proust, William Vorobioff.

Creative Commons Copyright 2020, Transition Towns Australia Inc —