
Forbindelse til naturen
Naturalist Jon Young’s research shows that nature connection is beneficial for both sensory integration and emotional regulation. Occupational therapist Kathleen Lockyer prescribes nature connection to ameliorate, and even reverse, symptoms of Sensory Processing Disorders, like Attention Deficit and Hyperactivity Disorder.
Forbindelse til naturen
Baseret på arbejde af Jon Young, Ellen Haas, Evan McGown & The 8 Shields Institute
Det menneskelige nervesystem udviklede sig i naturen, og det er stadig designet til at reagere på de signaler, som naturen tilbyder. Nogle sundhedsudbydere udskriver nu recepter på tid i naturen for at lindre symptomer som hypertension, stress, højt blodtryk, angst og depression. I sin bog Kith undersøger forfatteren Jay Griffiths, hvordan børn, der vokser op med tid i naturen, har færre af den slags helbredsproblemer.
Naturforbindelse - til forskel fra naturkontakt - beskrives af Richard Louv som "N-vitamin", en vigtig ingrediens for menneskets trivsel og for at modvirke "Nature Deficit Disorder". Naturforskeren Jon Youngs forskning viser, at naturkontakt er gavnlig for både sanseintegration og følelsesmæssig regulering. Ergoterapeut Kathleen Lockyer ordinerer naturtilknytning for at forbedre og endda vende symptomer på sansebearbejdningsforstyrrelser, som f.eks. opmærksomhedsunderskud og hyperaktivitet.
Prøv følgende øvelser, der er baseret på Jon Youngs arbejde, enten som en sekvens eller en ad gangen.
Aktiviteter
Kropsradar
Din krop kan intuitivt vise vej til fantastiske opdagelser og oplevelser i naturen. Hold en pause i et øjeblik med stilhed og ro. Luk øjnene, og indstil dig på din krops ubevidste vejledning. Du kan udvide dine sanser først (se nedenfor), hvis det hjælper. Forestil dig et naturligt sted, hvor du gerne vil ende - et sted med blade, vand, sand, sten, skygge, sol, græs osv. Forestil dig alle de måder, din krop vil have det godt på, når du ankommer. Forestil dig, at dette sted venter på dig, og at din krop kan hjælpe dig med at finde det.
Prøv at strække en hånd eller en finger ud, som en nål på et kompas. Drej din krop fysisk, indtil du føler, at en retning trækker i dig. Den følelse kan være en snurren, varme, en fornemmelse i maven eller en uforklarlig viden. Begynd langsomt at bevæge dig i den valgte retning. Stop op med jævne mellemrum for at tjekke ind på din kropsradar. Gå derhen, hvor din krop fører dig
dig. Lad din Body Radar fortsætte som en Timeless Wander (se nedenfor), eller indtil du finder
Det sted, der ventede på dig.
Tidløs vandring
Giv dig selv tid til en tidløs, ustruktureret vandring. Ironisk nok kan det at sætte en tidsbegrænsning på en mobil enhed hjælpe dig med at slappe af i tidløsheden. Vandr gennem landskabet uden destination, dagsorden eller formål. Giv slip på tanker om fremtiden; vær til stede i nuet. Gå uden for stierne, eller hvor din nysgerrighed fører dig hen. Følg sollyset, en sommerfugl eller lyden af vand. Du har ingen opgaver at udføre, ingen bestemte steder at gå hen. Folk lægger typisk planer og følger dagsordener, hvilket kan begrænse opmærksomheden på, hvad der ellers kan ske i naturen i dette øjeblik. At vandre hjælper dig til at lægge mærke til, hvad naturen tilbyder lige nu. Det er en god måde at bryde med gamle vaner og komme i kontakt med naturen på din egen måde.
Siddeplads
Find et sted i naturen, hvor du bare kan være, stille og rolig. Sæt dig på dette sted alene, ofte. Besøg det ofte, så det bliver velkendt. Begynd at komme i kontakt med naturen på dette sted, og tag imod de mange lektioner, som naturen tilbyder. Mød hele naturen på dette sted med nysgerrighed og undren. Kom i øjenhøjde med forskellige livsformer i forskelligt vejr, på forskellige årstider og på forskellige tidspunkter af dagen. Ved at sidde stille kan du blive velkommen som et accepteret medlem af det naturlige samfund og observere ting, som mange mennesker overser. Det kan hjælpe at sætte en tidsbegrænsning på en mobil enhed eller at medbringe en lille firkant af pap eller skum til at sidde på.
Et godt sted at sidde kan være næsten hvor som helst. Ideelt set skal dit sted være et sted, hvor du nemt og ofte kan komme hen; tæt på vand, ly og mad til dyrelivet. Ideelt set kan du undgå skader, farer eller beskadigelse af et skrøbeligt landskab. I byområder kan du prøve en park, en tom grund, et fortov eller en taghave, en gade med træer, en grøft bag en legeplads eller et sted med fugleaktivitet. I landlige områder kan man lære, hvordan man møder bid, stik, flåter, bjørne eller slanger på en sikker måde. Børn kan skabe hyggelige steder i en baggård/have og fortrylle dem med magi. Det handler ikke om stedets kvalitet, men om kvaliteten af den opmærksomhed, du giver det.
Udvid dine sanser
Brug alle dine sanser, en ad gangen og sammen. Udvid dem så meget, som du kan, og stræk dem ud til dine kanter. Fokuser din opmærksomhed på hver sans. Udvid dit syn til at omfatte dit perifere syn for at lægge mærke til bevægelser. Lyt til lyden af fugle, nær og fjern, vinden eller vandet, der bevæger sig over jorden. Lugt til dufte, der bæres af brisen, og læg mærke til, fra hvilken retning solen rammer din hud. Denne form for sansemeditation starter med at fokusere uden for dig selv og træne din sensoriske bevidsthed om dine naturlige omgivelser. Når du praktiserer den regelmæssigt, kan du genoplive, opdage eller værdsætte andre måder at opfatte på og være i stand til at fremkalde, opmuntre eller inspirere dem hos andre.
Lyt efter fuglesprog
Hold din egen tilstedeværelse stille. Vær stille og lyt. Åbn øjne og ører for at lægge mærke til fuglenes stemmesignaler og andre væseners kropssprog. Oplev alle de nonverbale og subtile signaler i naturen, som sker og vibrerer omkring dig.
Fuglesprog giver information om mange livsformer i ethvert landskab med en række betydninger, som mennesker kan lære at fortolke og forstå. Når de udfører deres daglige aktiviteter, bruger mange fugle fire varianter af basissignaler med en følelse af fred og velvære. Disse omfatter fuglesang, ungfugles tiggeri, ledsagerkald og aggressionskald. De bruger en femte variant, Alarmkald, til at sige "pas på". Måske er der et rovdyr i nærheden, eller nogen nærmer sig deres rede. Mange genkendelige alarmer kan hjælpe dig med at lægge mærke til, hvad der ellers sker i landskabet. (Bortset fra kragefuglefamilien - herunder skovskader, ravne, skader, råger, sjaggere og krager - som har forskellige mønstre i deres kald).
Relaterede ressourcer Referencer
Guide til egenomsorg: Nature Hamish Hamilton 2013. Griffiths, Jay. Kith: Børnelandskabets gåde.
Lockyer, Kathleen. 2018. "Sans for naturen: At tune ind på naturens driftsmanual"
https://rxoutside.com/2018/12/nature-sense-tuning-into natures-operating-manual/
Louv, Richard. Vitamin N: the Essential Guide to a Nature-Rich Life. 500 måder at berige din families og dit samfunds sundhed og lykke på. Algonquin Books 2016.
Louv, Richard. The Nature Principle: Reconnecting with Life in a Virtual Age. Algonquin Books 2011.
Louv, Richard. Det sidste barn i skoven: Saving our Children from Nature-Deficit Disorder. Algonquin Books 2008.
Young, Jon, Ellen Haas og Evan McGown. Coyote's Guide to Connecting With Nature. Owlink Media 2010.
Young, Jon. What the Robin Knows: How Birds Reveal the Secrets of the Natural World, Houghton Mifflin 2012.