
Beslutning ved samtykke
En samarbejdsorienteret tilgang til at udarbejde et forslag, hvor alle deler deres synspunkter. Et simpelt forslag introduceres, efterfulgt af en runde med afklarende spørgsmål, og derefter deles reaktionerne med henblik på forbedring. Forslagsstilleren kan ændre forslaget eller trække det tilbage, hvis det er nødvendigt. Hvis der er indvendinger, diskuteres og løses de med det formål at sikre, at forslaget er i overensstemmelse med gruppens behov og værdier. Når alle indvendinger er behandlet, og der ikke er flere bekymringer, vedtages forslaget med fælles samtykke, hvorefter beslutningen fejres. Denne proces fremmer kollektiv intelligens og konsensus i beslutningstagningen.
AT NÅ FREM TIL ET FORSLAG
At lytte til centrum
Alle er inviteret til at dele synspunkter, værdier, tanker osv. om emnet. Dette er et rum for diskussion frem og tilbage og en samarbejdsproces, der hjælper med at udforme et forslag.
Udarbejdelse af et forslag
Udarbejdelse af et emne
Det er tilrådeligt at lave et meget enkelt forslag til at begynde med. Det vil udvikle sig med kollektiv intelligens gennem beslutningsprocessen med samtykke.
Efter at have lyttet til centret beder facilitatoren nogen om at formulere et forslag, eller han/hun kan bede cirkelmedlemmerne om at nedsætte en forbedringsgruppe, der skal arbejde på et skriftligt forslag.
0. Fremsættelse af et forslag
Et cirkelmedlem fremsætter et forslag som forslagsstiller.
Der behandles kun ét forslag ad gangen.
** Kriterier for et gyldigt forslag
**
-det tager højde for punkter, der deles, når man taler og lytter til centret
-det er klart og forståeligt for hvert cirkelmedlem
-Alle cirkelmedlemmer er enige om at starte med den som grundlag for det videre arbejde.
-ikke længere tilhører forslagsstilleren, når det er blevet fremsat og klargjort
1. AFKLARENDE SPØRGSMÅL
Er det tydeligt nok? Forstår jeg det fuldt ud?
Alle kan stille opklarende spørgsmål for bedre at forstå forslaget. Forslagsstilleren besvarer spørgsmålene og klargør hensigten med forslaget. Målet er at fjerne enhver tvivl eller mulig fejlfortolkning af forslaget. Forslagsstilleren besvarer ikke spørgsmål, der starter med "Hvorfor". Reaktioner og meninger udtrykkes ikke i denne runde (men i fase 2).
2. REAKTIONSRUNDE
Bidrager forslaget til mine behov eller til projektets behov gennem organisationen?
Hver deltager deler sine reaktioner (indtryk, følelser...) på forslaget, én person ad gangen. Det er en perfekt fase til at give forskellige perspektiver og foreslå forbedringer af forslaget, så forslagsstilleren kan integrere disse ændringer i fase 3, hvis han/hun ønsker det.
Forslagsstilleren forsøger at få en fornemmelse af, hvad der kommer ud af centret.
3. ÆNDRING
Efter reaktionsrunden inviteres forslagsstilleren til enten :
- genforklare forslaget eller hensigten med forslaget,
-
foretage ændringer i forslaget: han/hun kan ændre forslaget,
-
trække forslaget tilbage, hvis det viser sig ikke at være relevant.
Hvis forslaget trækkes tilbage, skal du gå tilbage til fase 0 med et nyt forslag.
INDSIGELSESRUNDE
En indsigelse er ikke en præference eller et andet perspektiv/forslag.
Det er det, som jeg mener enten ikke vil respektere mine grænser eller bringe vores organisation/projekt i fare.
En ad gangen spørger facilitatoren hver deltager, om de har indvendinger mod at vedtage forslaget.
Hvis der ikke er nogen indvendinger, er forslaget vedtaget. Gå direkte til fejringsfasen.
Hvis der kommer en eller flere indvendinger, tager facilitatoren dem op en efter en.
Facilitatoren koncentrerer sig om at formulere indvendingerne. Han/hun skriver dem op på en tavle sammen med navnene på indsigerne.
At komme med en indvending er som at tilbyde noget personligt, og det gavner gruppen.
En indsigelse er en rigtig gave til gruppen. Gruppen kan så gå videre med at udforske andre dele af forslaget, som ikke er blevet diskuteret indtil nu.
AFPRØVNING AF INDVENDINGER
Først forkaster facilitatoren en indvending, hvis den annullerer forslaget. Hvis det er tilfældet, går man tilbage til fase 0.
Facilitatoren kan ikke afgøre, om indsigelsen er rimelig eller ej. Han/hun kan kun stille spørgsmål for at hjælpe indsigeren med at fremlægge rimelige argumenter.
En indsigelse er rimelig, hvis :
- det fører til en forbedring gennem kollektiv intelligens inden for cirklen
-
det annullerer forslaget og gør det irrelevant (vi sparer tid og starter med et nyt forslag)
-
det er klart velargumenteret
-
Det skjuler ikke, bevidst eller ubevidst, en præference eller et andet forslag.
Spørgsmål, som facilitatoren kan stille :
-
"Hvad er argumenterne?
-
"Er det en præference?
-
''Hvad vil forhindre mig i at være effektiv, når jeg anvender forslaget?''
-
''Hvis forslaget vedtages, vil det så bringe gruppen/projektet i fare?''
-
"Kan jeg leve med dette forslag?
5. FORBEDRINGER
Facilitatoren tager fat på indvendingerne én ad gangen. De indvendinger, der kommer fra centret, tilhører nu gruppen. Dette er et rum for diskussion frem og tilbage og en samarbejdsproces, der kan hjælpe med at løse indvendingen.
Facilitatoren tjekker nu og da, om indvendingen er løst for indsigeren eller ej. Hvis en diskuteret løsning kan løse en indvending, informerer den person, der rejste den, gruppen.
Når alle indvendinger er løst, går facilitatoren tilbage til indvendingsrunden for at tjekke, om der er nye indvendinger.
Når der ikke er flere indsigelser, vedtages forslaget i enighed.
CELEBRATION
At fejre beslutningen med samtykke
At klappe hinanden for denne milepæl, som vi har nået sammen. Gruppen vælger den bedste måde at fejre det på (klapsalver, måltid, fest...)
Et diagram på en enkelt side, der viser flowet i en samtykkeproces